Kategoriarkiv: Chepelare

Chepelares historie

kirke_chepelare

Dalen som Chepelare ligger i har været beboet i mange tusinde år, hvilket understreges af mange forskellige ting der er fundet igennem årene, gamle urner med brændte ben, pilespidser, spydspidser, forskellige ornamenter på sten og andre objekter der menes at stamme fra trakerne.

Tæt på byen er der fundet kristne grave, som kan dateres tilbage til det 12. til 14. århundrede. En antik romersk vej fra Plovdiv til Agæerhavet passerede igennem dalen.

Den første kendte indbygger i den nuværende by, hed Belyo-Kehaya og han byggede sit hus i 1705. Snart fulgte andre, de kom fra de omkringliggende landsbyer. I 1726 købte tilflytterne al jorden i dalen og de omkringliggende højder. Og bebyggelsen Chepelare var grundlagt.  Navnet menes at komme fra ordet Chepeti, der betyder blæsende, kold. Det virker lidt pudsigt, for dalen ligger rigtigt godt i læ af bjergene.

De første indbyggeres beskæftigelse var hovedsagligt husdyrhold og håndværk. Men man ved at nogle af mændene rejste rundt i regionen og helt ned til Agæerkysten som enten murere eller fiskere.

De tyrkiske brigader fra Kurdzhali yndede at forsøge at invadere byen under den osmanniske besættelse, men de mødte et organiseret og stærkt forsvar.

I 1836 byggede Chepelares indbyggere kirken St. Atanas og tre solide stentårne på 40 dage, under beskyttelse af soldater fra den tyrkiske sultans hær, idet bulgarske muslimer, de såkaldte pomaks protesterede imod opførelsen. Senere opførte de også en skole. Og i 1867 byggede de en kirke til, “Den hellige Jomfrus” kirke.

Kaukasiske kosakker befriede Chepelare fra tyrkerne den 18. januar 1878. Senere samme år kom Peyo Shishmanov Voivoda til byen med et regiment for at forsvare indbyggerne.

Berlin traktaten i 1878 gjorde Chepelare til grænseby. Herefter gav byen ofte husly til Peyo Shishmanov Voivoda og hans tropper, som kæmpede for at befri de stadig besatte dele af Bulgarien.

Efter sammenslutningen af Bulgarien og det østlige Roumelia i 1885, blev grænsen til Tyrkiet lukket og passagen af tusindvis af får der skulle hjem på vintergræsning blev forhindret. Så Chepelares indbyggere slagtede et stort antal får og fældede i stedet et stort antal træer for at skabe nye græsgange til får.

I perioden 1879 – 1886 blev omkring 30.000 hektarer nåletræsbevoksning fældet. Dette bragte en ny beskæftigelse til byen, træfældning og træbearbejdelse. Tømmeret blev fragtet langs floden til Stanimaka (Asenovgrad).

Gradvist op gennem 1930’erne og 1940’erne blev Chepelare et populært turiststed for bulgarere.

I 1922 blev et af de første vandkraftværker bygget i området.

En lille kuriositet: I dag forsynes byen med strøm fra kæmpestore solpaneler og alle gadelamper er udskiftet med strømbesparende LED-lamper. Byens indbyggere kan få fibernet og Bulgarien er kendt for at have noget af det hurtigste internet i Europa.

kirke_chepelare_2

Bjergbyen Chepelare

chepelare_3

Bjergbyen Chepelare som ligger i ca. 1.100 meters højde, er den højest beliggende by i Bulgarien. Den ligger midt i de pragtfulde grønne og meget frodige Rodopi bjerge i det sydlige Bulgarien. Der bor i underkanten af 6.000 mennesker. I 2005 fejredes byens 300 års fødselsdag.

Den sydlige udkant af bjergene danner grænsen til Grækenland. Bjergene er blandt andet hjemsted for bulgarernes foretrukne skisportssted, Pamporovo og har udklækket flere kendte skiløbere. Heriblandt Ekaterina Dafovska, der vandt en olympisk guldmedalje i skiskydning i Nagano 1998.

Rodopi bjergene siges at være Orfeus’ fødested og det hævdes at Orfeus’ magi stadig forfører alle der besøger bjergene.  Der findes ikke noget mere lægende og afstressende end at gå en tur i byen eller i de pragtfulde skove på de bløde og grønne skrænter rundt om Chepelare.

Byen i sig selv kan næppe kaldes særligt smuk eller enestående ;-).

Men den ligger pragtfuldt i den flotte dal, med udsigt til de grønne bjerge på alle sider. Den bærer stadig tydeligt præg af mange års totalt armod. Men der er mange, små som store tegn på at situationen er ved at vende.

chepelare_5

Siden jeg var der første gang i marts 2002, er mange vinduer blevet udskiftet, facader er blevet repareret og malet og flere nye hoteller er blevet opført. Der er kommet blomster i haverne og krukkerne rundt omkring. De tre floder, der mødes i byen er ved at blive “tæmmet” – der støbes kanter. Og flere og flere restauranter får spisekort på engelsk.

Når byen ikke i sig selv er smuk, må der jo være en anden årsag til at jeg finder den charmerende. Måske skyldes det alle kontrasterne?

Hestevogne og løse kreaturer er et dagligt syn og den omkring liggende natur er storslået, så man bliver i den grad bombarderet med charmerende synsindtryk og dufte.

Rodopi bjergene er fyldt med betagende dufte fra træer og blomster, den ene betagende udsigt efter den anden, spændende klippeformationer, gamle landsbyer, rislende bække, søer, store skove og drypstenshuler. Naturen er gavmild, jorden er næringsrig og grantræerne er enormt høje. Bjørne, ulve, hjorte og vildsvin færdes i de store skove.

Alene køreturen op i bjergene fra Asenovgrad, hvor vejen følge floden Chepelarskas løb, er det hele værd.

Den ældre del af befolkningen har overvejende været selvforsynende, og har levet fortrinsvis af deres køkkenhaver, husdyr og naturalie økonomi. Bjergene er utroligt frodige og svampe og bær udgør en naturlig del af kosten. Det er ikke mange år siden at de fleste familier havde høns, geder og/eller får, en ko eller to samt dyrkede frugt og grønsager i deres haver. Enkelte lever af at dyrke majs, tobak og kartofler, af at udføre traditionelt kunsthåndværk samt af skovbrug. I skovbruget er trækkraften stadig overvejende heste.

En del har valgt at arbejde med turister, for det meste i Pamporovo om vinteren og i Sunny Beach om sommeren. Det er heller ikke helt unormalt at vælge at arbejde i udlandet for en periode, for at spare sammen til pensionen eller måske til et lille familiehotel eller lignende.

Bulgarerne i Rodopibjergene er materielt set fattige, men de lever alligevel et rigt liv. Her i Chepeklare findes der stort set ingen kriminalitet! Rodopi beboerne sætter de gamle dyder højt, de er stadig afhængige af gode naboer og familie, så man behandler hinanden ordentligt. Folkene i Rodopi bjergene er totalt ustressede og utroligt lattermilde, smilende, åbne og venlige, også overfor fremmede.

Beboerne i Chepelare taler gerne til dig, også selv om du ikke forstår hvad de siger. Kan du sige nogle få ord på bulgarsk, bliver de ovenud lykkelige! Deres velkomst hilsen; Dobre doshli, der betyder; Velkommen og deres afskedshilsen; Vshjisjko hubovo, der betyder; Alt det bedste, varmer langt ind i sjælen! De er slet ikke bange for os fremmede.

Er du først blevet ven med en bulgarer fra Rodopi bjergene, har du en ven for livstid!

chepelare_4